søndag den 13. oktober 2013

Plantedesign til boligen - nyfortolket!

 
Endnu et kursus vel overstået - denne gang med fokus på planter i boligen, men på en ny måde.



Når man åbner de smarte boligblade, er der langt mellem planter i de viste boliger - det er vores opgave at ændre på det!
 


Planter kan så meget mere end at være to ens potter i en vindueskarm. I mange nye huse ER der slet ikke vindueskarme....
 
Så hvorfor ikke tænke nyt? Planter på væggen? Hængende haver? Plantelamper?
 



Det var virkelig sjovt at lave disse lamper. 10 deltagere fik 10 meget forskellige lamper ud af det - alle med det tilfælles, at planterne kan vandes og leve i lampen. ( Der skal LED  pærer i, det er udmærket vækstlys)
 

 
Materialerne var mestendels genbrug af spande og potter, hvad vi lige kunne finde. Ekstra sjovt.
 


Også den mere traditionelle plante-i-potte fik en overhaling.
 


Mine "kreationer" er nu placeret i butikken, til fri debat. Det er altid godt at få sat tankerne lidt igang - hvad kan det bruges til, hvor kan det være, kan man lide det??
 
Nu er der kun et modul tilbage, og så kan jeg kalde mig BlomsterDesigner - det har været en fed uddannelse!
 


7 kommentarer:

  1. Der er intet så fedt som at få lov til at udfolde sig, og bare kreere løs, uden at tænke på om det er noget der holder eller ej.... Det er ikke lige alt der er min stil, men det er jo ikke det det handler om, men netop at finde inspiration i nytænkning... :0) Jeg er spændt på hvad dine kunder i Toftlund siger til dine kreationer... Det må du lige skrive lidt om... :0)

    SvarSlet
  2. Dejligt med nytænkning og kreativitet! Jeg er vild med birketræerne, men jeg elsker også de dekorative birketræer i det hele taget :-)

    SvarSlet
  3. Jeg kan godt forestille mig at der skal lidt nytænkning til, hvis man vil sælge "potteplanter" til de unge - det er vist ikke mere så almindeligt med blomster i vinduerne..... en skam, synes jeg - det ser da så hyggeligt ud udefra når der er grønt i vindueskarmene.

    SvarSlet
  4. Jeg kan lige forestille mig, det må være spændende at arbejde med planter på en anderledes og mere kreativ måde :-)
    De nyere boliger ændrer karakter, så det er da klart, udsmykningen skal følge med. Noget af det finder jeg vældig interessant, og andet er langt væk fra, hvad jeg kan forholde mig til.

    SvarSlet
  5. Hej Tulle.Ja! der skal nok lidt nytænkning for at få de unge til at pynte op med blomster
    Spændende med din uddannelse.
    god dag knus Jette

    SvarSlet
  6. Det er sandelig spændende ting du kaster dig ud i. Herligt med din næsten-færdige uddannelse... :o)

    SvarSlet
  7. Det ser da vildt spændende ud - jeg glæder mig allerede til at se hvad du viser os fra dit sidste kursus.
    God søndag.
    Have hilsen
    Anita

    SvarSlet