søndag den 25. maj 2014

Til Mesterskab i blomsterkunst

Hu hej, hvor det går, tiden flyver, men heldigvis bliver vi ikke en dag ældre ;-)

Denne weekend har stået på Afdelingsmesterskab i Moderne Blomsterkunst - Sydvestjysk Afd. Vi var så heldige at få lov at være i Ribe Domkirke - sikke flotte rammer!

Programmet var dog ret presset, så desværre fik jeg ikke fotograferet så meget - men kan da vise lidt:

1.opgave: Lav et skjold til en kriger.

Mit bidrag






 
Vi fik alle de samme materialer udleveret - det er altid sjovt at se, hvor forskelligt det alligevel bliver!
 
 
Opgave 2: Ribe er en ø - arranger blomster i vaser.
Her fik vi en mængde forskellige glasvaser i alle størrelser, og kunne selv bytte rundt.
 
Mit bidrag - jeg tænkte, de andre nok ville lave noget rundt, så jeg lavede en bro!
 ( Og det drillede mig. Er langt fra tilfreds - men opgaven er på tid, og da jeg havde væltet alle vaserne og måtte starte forfra med 20 min tilbage, gik det da helt galt. Det lykkedes mig endda at stikke mig selv i fingeren med en kniv. Smart. )
 
 
 Så let og luftigt kan det gøres.

 Eller denne.
 
Eller en halvmåne?
 
 Sidste opgave var ikke med i bedømmelsen. Lav en skulptur fra fri fantasi - træstub med stang blev sat til rådighed. 1 ½ time går meget hurtigt!
 
 
 
Nu står kreationerne så udstillet i butikkens vindue.
 
Og min placering?
 
Publikum måtte stemme på deres favorit - og det blev mig ;-)
 
I konkurrencen med dommerstemmer kom jeg dog knap så langt , det rakte til en 5. plads. Pointligheden var stor mellem nr 1-4, så kom jeg, og længere nede af listen var det meget mere spredt, så jeg skal være godt tilfreds. Så det er jeg - og da publikum jo er dem, vi skal leve af, er det jo egentlig vigtigst med deres mening.
 
Endnu en god oplevelse - det er altså sjovt at lege lidt med håndværket.
 
 
 

mandag den 5. maj 2014

Gensyn med Foles tulipaner


Forrige weekend var tulipanmarkerne på deres absolutte højdepunkt - og Lille Tulle, mormor og jeg var et smut ude og nyde synet. 





Intet mindre end perfekt. er den ikke smuk?
 

 
 
1. weekend i oktober sælges masser af forskellige løg hjemme hos ægteparret, der driver tulipanmarken. Jeg har været der før - og kommer nok igen!